De Dansk Vestindiske Øer - foredrag / gospel
Velkommen til en unik oplevelse med både foredrag og ægte gospelstemning. Steven Harts dansk- amerikanske og afrikanske rødder giver ham en særlig indlevelse i historien om De Dansk Vestindiske Øer og i gospelsangen, og da han som ung i Nakskov møder dansk-vestinderen Victor Cornelins, kommer han ekstra tæt på historien fra en efterkommer af de slavegjorte på Saint Croix.
Publikum får et klart og kortfattet indblik i Danmarks rolle som kolonimagt i bl.a. Afrika, Indien og Grønland i en tid, hvor store danske handelsskibe sejlede ud til ukendte områder efter guld, kaffe, krydderier, elfenben og hvalkød m.m.
I hovedtemaet De Dansk Vestindiske Øer fortæller Steven bl.a. om trekantssejladsen, plantagerne, slaveoprøret på Sankt Jan, frihedstankerne i Europa og USA, frigivelsen af de slavegjorte afrikanere og salget af øerne til USA. Endelig fortæller Steven også om nogle af de store ejendomme, der blev bygget i bl.a. København ved hjælp af penge fra sukkerproduktionen og som stadig eksisterer i dag.
Undervejs i foredraget er der autentisk gospelsang med numre som Kumbaya My Lord, Amazing Grace samt This Little Light Of Mine. - Vokal med congas eller pianist / congas.
Foredraget kan også bestilles uden gospel. Varighed max. 100 min.
Oh Happy Day - Etta Cameron - en hyldestkoncert
Kendte gospelnumre, evergreens og pop fra Etta Camerons repertoire, bl.a. Down By The Riverside, Summertime, Smile, What A Wonderful World, This Little light Of Mine, Oh Happy Day og Michael Jackson fællessang. Steven Hart var i mange år korsanger, praktisk medhjælper og personlig assistent for Etta Cameron. Han oplevede hende utalige gange ved bl.a. mere end 700 koncerter og turneer, musikprøver og pladeindspilninger og fik et særligt indblik i det store menneske og den store kunstner, hun var. - Vokal med pianist og congas. Varighed max. 90 min
Fra eksotisk showdanser til gospelsanger
Steven Hart er en kunstner, som virkelig har været med til at bryde normer og skrive historie herhjemme, da han sang gospel i landets kirker samtidig med, at han optrådte som eksotisk showdanser og mandestripper med ild- og slangeshow på natklubber rundt om i Danmark. Siden kom der nye spændende udfordrende opgaver til... Drivkraften har altid været livsglæde og livsudfoldelse.
Hør Steven fortælle om sine oplevelser med kendte personer, steder og begivenheder siden1970`erne. Et unikt one-manshow, hvor publikum på stedet kan vælge overskrifter, evt. komme med ekstra info og hvor alt kan ske.
Emner som publikum kan spørge om.
Casper Christensen nede i kælderen, Poul Schlüter og slangen, Tjener nr 699 i Bellacentret, R48 og Dikael, Christianskirkens hermmeligheder, Tommy Seebach og Dansk Melodi Grand Prix 1989, Nazi spøgelser, Marki de Sade special, Linie 3 x 2, Master Fatmans lagkager, Vikar forJesus, Snowdans på Nordpolen (næsten), Something rotten about Århus Musikhus, Pythonslange på afveje x5, Hugo hvor skal vi hen du, Etta Cameron på besøg fra oven, Sandra Day Danmarks første bordelmutter m/k, Kampen om Nina og Frederik, Sove med Henning Moritzen & Lise Ringheim, Kollektiv på landet og slottet og slaverne, Sexpistols næsten nede i kælderen, Maratondans-vinder, Tæppe-Flemming og Maximbar, Natklub Waterloos lyksaligheder, Susan i badet, statist i "I skyttens tegn", Gensyn og atter gensyn med Dr. tv,Koncerter på Mallorca, Natklub Madame Arthur, Danmarks første podie- og gulvshow, Sjællands største diskotek, Fie Adamas snyde-bryllup og optog, Eldorado og bodybuilderne, Daddys Dancehall x3, Den fede på Musikanten, Karaoke nedlukning, Saltlageret Kbh x 3,Miss Danmark 1982, Linie3 x2, Vesterbrogade uden tøj, Unge mænd på plejehjem, Ungdomshuset vilde fester, Vikarbureauernes velsignelse, Eksotiske dansere på flugt, Fakler på afveje, Senior-jitterbug med kast, Så lukker vi Alexandra, Blindflyvning inatten, Roskildefestvallen x 3, DSB med røg og røde pølser, Tillykke med de 60 Keld Heick (& Hilda & Anette). Samba-dans premiere iKøbenhavn, Karaokemesteren,De rødmende brude, Europa rundt for ingenting, TorbenLendager x 2, Hej Huey Lewis (& The News), Alrune Rod x 2, Eros Ramazzotti in disguise, Sovebusser og nattog, Hvor skal vi sove i nat, En sang isengen (næsten), En seng på kanten, Den fede på Musikanten.
Syngende telegram - nærmere info på vej
Steven Hart
Fly Me To The Moon
Sammen om musikken
- Easy jazz, blues, soul, pop, danske evergreens og hits
Velswingende jazz med afstikkere til blues, spirituals, soul, pop og danske evergreens og hits.
På repertoiret er bl.a numre af Frank Sinatra, Michael Bublè, Nat King Cole,Stevie Wonder, Carole King, Anne Linnet, Kim Larsen, Nana Lüders og Halfdan Rasmussen, danske evergreens og 80`hits.
Med dansk/amerikanske Steven Hart, en af landets dybe rytmiske sangere. Han har mange års erfaring som solist i flere bands og var også sanger i gospelsangerinden Etta Camerons eget kor i mange år.
Meget velegnet til musiksteder, cafeer, receptioner og private arrangementer m.fl.
Kan foregå enten som koncert eller som hyggelig musik i baggrunden.
Vokal/duo/trio. Varighed fra ca. 60 min til flere afdelinger. - Også mulighed for kun at bestille jazz-repertoire.
Sammen om sangen
- Fællessang med eller uden koncert
Positivt ,hyggeligt musikalsk samvær i trygge rammer, hvor alle kan være med, også de helt uerfarne. Vi skal synge en masse lette, kendte danske og amerikanske sange efter tekster. Indimellem vil Steven Hart optræde med et par solonumre, hvor gruppen synger med på omkvædet. Der er mulighed for at supplere fællessangene med lettere opvarmnings- og sangøvelser.
Som et kuriosum kan nævnes, at der harværet deltagere, som ikke sang, men som bare ville være med og mærke stemningen først. Det er der også plads til.
På repertoiret er numre som Susan Himmelblå, Tusind stykker, Mandalay, Down By The Riverside, Kumbaya My Lord. Hvis der er basis for det, synger vi et par lidt sværere numre som f.eks. Heal The World af Michael Jackson.
Med pianist/duo. Fra ca. 8 deltagere. Varighed fra ca. 60 min.
Koncert
Fællessang-forløbet kan afsluttes med en koncert, hvor gruppen optræder for f.eks. familie og venner. Undervejs synger Steven Hart et par solonumre, og publikum får også mulighed for at være med på et par fællessange og synge vekselsang med Steven og sanggruppen. Med pianist/duo. Varighed fra 60 min.
Gospelmusikkens historie - musikalsk foredrag
Med afsæt i sin egen baggrund er Steven Hart en af de få sangere herhjemme, som kombinerer en gospelkoncert med stemningsfyldt historiefortælling. Undervejs i koncerten fortæller Steven med stor indlevelse historien bag nogle af de gospelsange, som vi alle sammen kender.
Steven kommer bl.a. ind på nogle af de musiktraditioner som de slavegjorte bragte med sig fra Afrika, deres barske vilkår og omvendelsen til kristendommen,grundlæggelsen af USA, den amerikanske borgerkrig og borgerrettighedstiden med Martin Luther King m.fl.
På repertoiret er numre som Swing Low Sweet Chariot, Down By The Riverside og We Shall Overcome. - Vokal med pianist. Varighed max. 90 min.
Etta Cameron på og bag scenen - musikalsk foredrag
Et musikalsk foredrag om en spændende og passioneret kunstner og et menneske med musikken og livsglæden i sit DNA. Som mangeårig korsanger, praktisk medhjælper og senere personlig assistent kom Steven Hart meget tæt på Etta Cameron og fik et særligt indblik i hendes positive livstilgang og troen på det bedste i mennesket.
I foredraget kommer Steven bl.a. ind på Etta Camerons personlige historie, Bahamas, flugten fra Tyskland til Danmark og om noget af alt det, som hun opnåede i sit facetterede liv som sanger, skuespiller, korleder, musiklærer og forretningsindehaver m.m. Endelig fortæller Steven med glimt i øjet om nogle af sine egne pudsige, herlige og fantastiske oplevelser med Etta Cameron.
Foredraget om Etta Cameron krydres med kendte numre fra hendes store repertoire inden for gospel, jazz og pop bl.a. Oh Happy Day, You've Got A Friend, Summertime og What A Wonderful World. Vokal med pianist. Varighed max. 100 min.
Stand By Me - rytmisk workshop med sang og congas
Om at bruge musikken og rytmerne som nøgle til frit flow i os selv og mellem os. Vi skal synge sange og prøve nogle lette sang- og rytmeøvelser, som udfordrer kreativiteten og samarbejdet i gruppen.
Steven Hart har mere end 40 års erfaring som sanger, solist, foredragsholder, fortæller, danser og artist og er en meget inspirerende person og kunstner.Han var i mange år sanger i Etta Camerons eget gospelkor og har også stor erfaring som som leder af gruppesang og rytmisk kor.
Meget velegnet til bl.a. teambuilding evt som en happening.
Vokal med congas. Mindre grupper. Varighed fra ca. 45min.
Steven Hart sparring - Sanger nybegynder og jobs
NB pt lukket for tilgang
Har du lyst til at prøve kræfter som sanger o.lign. (indenfor mit område) kan jeg måske hjælpe dig.
Du har måske tænkt på, hvordan kommer jeg i gang som sanger, hvilken stilart skal jeg synge, hvorhenne kan jeg prøve at synge, enten alene eller foran et publikum. Hvilken slags musikere skal jeg bruge og hvordan skaffer jeg dem. Hvad med sing back (karaoke)?
Hvordan skaffer jeg jobs og hvordan får jeg nemmere jobs (markedskræfter, optimering, synlighed, annoncering, brochurer og andet reklamering, målrettet opsøgning og honorarer m.m.) Hvilket musikanlæg skal jeg købe eller leje. Også mulighed for at prøve at optræde lidt med mig, f.eks. til jamsessions og for et mindre publikum.
Er god til at inspirere og få dig til at være tryg, når du optræder. Har steder, hvor du kan optræde solo uden alt for mange krav. Kan nogle gange afhjælpe sceneskræk. Har også erfaring med musikkurser, stemmekursus og private sanglærere m.m.
NB Har ikke så stor erfaring med de sociale medier.
Steven Hart sparring
Du har lyst til ændre dit liv, eller finde/prøve andre sider af dig selv. Måske kan jeg hjælpe dig med det. Har egne erfaringer med bl.a. rygestop, søvnproblemer, sovepiller/ nedtrapning.
Jeg mener at bl.a. sund mad (og ikke nødvendigvis dyr mad), et noget aktivt liv og et positivt netværk m.m. kan have stor positiv indflydelse for nogle.
Arbejder også med optimering af muligheden for at opnå sine drømme.
Med et utal af erfaringer som sanger, foredragsholder og musikbooker m.m. kan jeg måske hjælpe dig i gangmed musikkarrieren, bandet, eller bare afprøve om det er noget for dig. Har gode kontakter til musikere og musik- og filmbranchen m.m.
Jeg har det meste af mit voksenliv været meget aktiv mht. til at have indflydelse på mit eget liv som bl.a.danser, sanger og skuespiller og indimellem lidt arbejde som udannet sygehjælper, børnehavemedhjælper, kantinevikar og postmedarbejder, handymand m.m.
Jeg har gået efter egne drømme og meget er lykkedes rigtig godt, selvfølgelig også hjulpet af at være det rigtige tidspunkt, sted og held m.m.